Udebliver din løn? Vi hjælper dig videre i processen

Hvis din løn ikke bliver udbetalt, kan det føles både frustrerende og utrygt. Vi hjælper dig med at tage de rigtige skridt – fra påkravsbrev til den videre proces – og sikrer, at dit krav bliver behandlet korrekt, så du kan få de penge, du har ret til.

Følg disse to trin, hvis din løn udebliver

Når du som lønmodtager har konstateret, at du ikke har modtaget din løn fra din arbejdsgiver, skal du følge to trin i kronologisk rækkefølge.

Gør følgende:

1. trin: Det første du skal gøre er at lave et påkravsbrev, som du sender til arbejdsgiveren. Afvent derefter 10 dage og se om du modtager din løn.

Se hvordan du laver et påkravsbrev her

2. trin: Indsend sagen til os, såfremt du fortsat ikke har modtaget din løn fra din arbejdsgiver, hvorefter vi vil hjælpe dig i det videre forløb, hvilket eventuelt kan resultere i, at vi indleverer en konkursbegæring mod din arbejdsgiver.

I forbindelse med din indlevering af sagen under trin 2 vil vi opstarte sagen og kontakte dig for at aftale det videre forløb.

Indsend din sag til os

(Vi forbeholder os retten til at afvise sager.)

Erfarne advokater

Vi har som advokater mange års erfaring med inddrivelse af løntilgodehavender for ansatte i virksomheder, og har derfor et godt kendskab til lovgivningen og praktisk erfaring, som kommer dig tilgode.

Ingen faste åbningstider

Vi har ingen faste arbejdstider, og vægter at være til rådighed, når du har behov for det. Vi er ikke længere væk end en mail, SMS eller et opkald.

Landsdækkende service

Lad en advokat hjælpe dig ifm. din sag. Vores erfarne advokater tilbyder landsdækkende service.

Hvornår kan vi hjælpe dig?

Vi hjælper dig, når du har konstateret, at din arbejdsgiver ikke har udbetalt din løn. 

Ved at følge vores to trin sikrer du dig, at dit løntilgodehavende anmeldes korrekt overfor din arbejdsgiver.

Måtte det vise sig, at din arbejdsgiver ikke er i stand til at betale din løn efter påkravsbrevet, så er sagen så langt, at du bør indsende sagen til os, hvilket fremgår under trin 2.

Vi vil herefter gennemgå det modtagne materiale, hvorefter vi på dine vegne vil indsende en konkursbegæring mod din arbejdsgiver til Skifteretten.

Når din arbejdsgiver er erklæret konkurs kan du anmelde dit løntilgodehavende i konkursboet samt overfor Lønmodtagernes Garantifond. Hvor meget du er berettiget til at søge refunderet ved Lønmodtagernes Garantifond vil afhænge af, hvorledes du har været ansat ved din arbejdsgiver.

Gode råd omkring løninkasso